International Pharmaceutisk Transport
Dan Cargo har et særligt team, som er specialister i pan-europæisk landevejstransport af medicinalvarer.
PKAG – Pharmaceutical Key Account Group
Blandt vore kunder findes Skandinaviens største medicinalvirksomheder. Alle transporter sker i overensstemmelse med retningslinjerne for god distributionspraksis for lægemidler (GDP).
Vi tilbyder transportløsninger til alle led i fabrikationskæden indeholdende alt fra råvarer til det færdige produkt, i pilleform eller som flydende medicin.
Kvalitetstyring
Mange års erfaring med medicinaltransporter danner grundlag for et omfattende og gennemarbejdet kvalitetssikringssystem.
Dokumentation
Vi tilbyder rapportering af miljøregnskab, fragtstatistik og performance.
Dan Cargo opfylder medicinalbranchens krav til dokumentation af transportforløb og kvalitetskontrol. Alle PKAG-medarbejdere er uddannet i GDP-reglerne ved Pharmakon.
Transportmateriel
Temperaturtransporter gennemføres i moderne ATP-godkendte køletrailere. Vi råder over den nyeste teknologi indenfor temperaturregistrering, herunder 24/7 overvågning med satellitbaseret afvigelsesalarm.
Temperaturregistreringen sker døgnet rundt via satellit. Enhver afvigelse udløser en alarm i vores overvågningssystem.
For varer, hvor emballeringen vanskeliggør en optimal lastudnyttelse, kan vi også tilbyde trailere med dobbelt dæk, hvorved godset sikkert kan lastes i flere niveauer, så varerne kommer miljørigtigt og økonomisk frem til slutbrugeren.
Vi håndterer alle temperaturer fra minus 20 til plus 20 grader celsius.
Kontakt PKAG gruppen eller vor salgsafdeling for yderligere information.
